Om huset
Plantegning af huset

Plantegning af huset - klik for større.

Om huset


Generelt

Huset er på ca. 60 m2 hvortil kommer et separat redskabsrum til havemøbler o.l. Huset er fra 1984, men er løbende vedligeholdt og renoveret. Badeværelse og køkken er fra 2012 alle gulve i sove- opholdsrum og køkken er trægulve.


Der er terrasser både mod øst, mod syd og mod vest, så der er altid mulighed for at finde læ.


Aftensolen kan du nyde fra terrassen mod vest med flot havudsigt over Jammerbugten. Er det klart vejr, kan du betragte solnedgangen, mens du nyder aftenkaffen.


Der er desuden havudsigt fra både spise- og opholdsstue samt fra køkkenet. I klart vejr kan du i det fjerne  følge skibstrafikken på Nordsøen.


Der er både brændeovn og elvarme i huset. Der er helt nye (2022) trægulve i hele huset, bortset fra badeværelset, hvor der er vinyl gulve)


Klik på plantegningen for at forstørre.


Rumfordeling

Huset indeholder køkken (fra 2012) i åben forbindelse med stuen, hvor der både er spiseafdeling og opholdsafdeling.


Der er et pænt soveværelse med dobbeltseng og to garderobeskabe. Der er et værelse med to køjesenge og et garderobeskab samt endnu et værelse med en sovebriks og en mindre arbejdsplads.


Endelig er der badeværels med bruseniche - begge renoveret i 2012.


Udstyret i huset


Køkkenet er udstyret med køleskab med lille fryser, elkomfur med ovn, emhætte, kaffemaskine og Nespressomaskine, brødrister m.m. samt alt nødvendigt service og kogegrej.


Der er TV (med danske gratis kanaler - dvs. excl. TV2)TV'et er forsynet med Chromecast, så du kan caste TV2 og andre betalingskanaler via din mobiltelefon eller tablet, hvis du har et abonnement, der tillader det.


Der er stereoanlæg med streaming via Bluetooth samtCD afspiller. Der er gratis wi-fi i huset.


Der er haveborde og -stole på to terrasser samt liggestole og 2 solsenge i redskabsrummet.


Praktiske oplysninger


Der er sengetøj til fire personer i huset, men I skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker m.m.


Huset skal ved afrejsen være rengjort og opryddet. Der er alle nødvendige rengøringsartikler i huset.


Der kan bestilles slutrengøring, som koster 600 kr. Slutrengøring skal bestilles ved indgåelse af lejeaftale eller snarest derefter.


Huset udlejes kun til en familie på maks. to voksne og to børn.



Billeder fra huset

Klik på billederne for at forstørre

Nyttige links

Jammerbugt Kommunes turistkontorer

Aalborg - Nordjyllands hovedstad

Blokhus Golfcenter -18 hullers bane og 9 hullers Pay & Play

Oceanariet i Hirtshals. Nordeuropas største akvarium.

Aalborg Zoo - et hit hos børnene

Børglum Kloster

Cykeludlejning i Hune - alt fra el-cykler til Mountainbikes.

Blokhus avis. Nyheder og aktiviteter i Blokhus